Når det kommer til sundhed, er der heldigvis mange ting, som du selv kan gøre. Du kan gøre dit for at indrette et liv, der er så stressfrit som muligt. Du kan sørge for at spise sundt og dyrke motion, og så kan du sørge for, at du kommer regelmæssigt til tandlæge.
En tandlæge sørger nemlig for, at dine tænder forbliver sunde og velplejede. Derfor er det også vigtigt, du kommer regelmæssigt til tjek. Kun på den måde kan din tandlæge nå at sætte rettidigt ind, hvis du er ved at udvikle huller eller anden tandskade. Inden du kan komme til tandlæge, skal du naturligvis have fundet den rette. Læs mere om, hvordan du vælger en tandlæge i det følgende.
Råd nummer 1: Vælg en tandlæge tæt på dig
Der er flere gode grunde til at vælge en tandlæge, der er placeret tæt på dig. I dag har de fleste mennesker et travlt liv med mange gøremål. Der er både job, familien, hobbyer og vennekredsen, der skal passes. Derfor er mange mennesker også nærige med deres tid, da det ganske enkelt ikke altid er nok med 24 timer i døgnet.
Når du vælger en tandlæge, der er placeret tæt på dig, kan du derfor spare en del tid. I så fald behøves du nemlig ikke bruge en masse tid på transport. I stedet kan du hurtigt være fremme hos tandlægen, når du har en tid. Derfor har mange mennesker også stor glæde af at vælge en tandlæge, der er placeret tæt på hjemmet eller arbejdspladsen.
Råd nummer 2: Vælg en uddannet tandlæge
Når du gerne vil udvælge en tandlæge, bør du altid sikre dig, at vedkommende rent faktisk er uddannet til jobbet. Ligesådan bør du også sikre dig, at han eller hun har en autorisation.
I Danmark er det nemt nok at tjekke begge dele af. Her er der nemlig ikke tilladt for tandlæger at praktisere uden en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis du derimod overvejer at bruge en udenlandsk tandlæge, er det i stedet dig selv, der må foretage en vis research. Her bør du altid sikre dig, at tandlægens uddannelse er gyldig og tidssvarende. Ligesådan bør du også undersøge, om tandlægen har en autorisation i det pågældende land.
Først og fremmest bør du gøre dette for din egen skyld. Dernæst er den rette uddannelse og autorisation også nødvendig, hvis du bliver nødt til at søge erstatning efterfølgende.
Råd nummer 3: Sikr dig, at tandlæge er dækket af din sundhedsforsikring
Det er ikke just nogen hemmelighed, at det kan være dyrt at gå til tandlægen. Derfor er der god grund til at tegne en sundhedsforsikring, der blandt andet kan hjælpe dig med dine tandlægeudgifter.
Hvis du har en sundhedsforsikring, bør du sikre dig, at tandlægen er dækket af denne. I Danmark er de fleste, hvis ikke alle, tandlæger dækket af sundhedsforsikringen. Derfor er den helt store undersøgelse oftest kun nødvendig, hvis du gerne vil til tandlæge i udlandet.
Hvorfor er tandlægen ikke gratis?
Måske har du undret dig over, hvorfor du kan komme gratis til læge, men selv skal betale for tandlægen? Årsagen til dette går faktisk mere end hundrede år tilbage. I dag er sundhedssystemet finansieret af skatten. Men i gamle dage blev den finansieret gennem såkaldte sygekasser.
Her blev det besluttet, at dårlige tænder ikke var en sygdom. Derfor hørte tandlægen heller ikke under sygekasserne, der finansierede lægehjælp gennem statsstøtte.
Sidenhen blev sygekasserne afskaffet, men argumentet om, at dårlige tænder ikke er en sygdom, forblev. Dog yder statskassen i dag et vis beløb til din tandlægeregning. Men resten skal du altså selv finansiere. Eventuelt sammen med din sundhedsforsikring.